Ålegræs (Zostera Marina) er en grøn plante, der gror på havbunden. Den har brug for lys til at skabe energi til vækst og overlevelse. Den kan formere sig ved at sætte frø først på sommeren eller ved at sende rodskud ud. Frøene har desværre svært ved at spire - de forsvinder hurtigt ud på dybt vand og går til. Rodskuddene vokser med op til 20 cm om året og sender nye planter i vejret. Jo klarere vandet er (frit for organisk forurening og alger), på jo dybere vand kan ålegræsset trives.

Ålegræsset står normalt i tætte "skove" af højst en meters højde.

Ålegræssets virkning i kystmiljøet er:

- giver skjul til allehånde skabninger, bl.a. småfisk, yngel, rejer og vandinsekter

- holder på sandet og formindsker kysterosionen

- danner sæde for bakterier der fremmer vandrensningen ved at nedbryde dødt, organisk stof

Ålegræs, der vokser på hele den nordlige halvkugle, blev i 1920'erne og 1930'erne ramt af en sygdom, der ødelagde meget af det. Planten retablerede sig igen langsomt, men indførelsen af kunstgødning (og dermed øgede næringsstofudledninger fra landbruget) og dårlig rensning af spildevand bremsede dens tilbagevenden. Disse belastninger er reducerede, og der er nu mulighed for at fremme den.

Biologisk Institut ved Syddansk Universitet forsøgte ved et pilotprojekt i 2017 at plante ålegræs flere steder i Horsens Fjord. Feltet ud for Bisholt har været en succes, der viste vejen.

Metoden er:

- i et sundt ålegræsbed løfter man en klump af planter ud med en rive

- klumpen adskilles i mindre klumper og lægges i spande fyldt med fjordvand

- de enkelte planter tages ud og bindes på et 8 cm ubehandlet jernsøm med tynd, ubehandlet      jerntråd og lægges tilbage i frisk vand 

- de monterede planter stikkes ned i havbunden i et regelmæssigt mønster. Søm og tråd ruster væk og er ingen belastning for miljøet.