Hvorfor skal vi overhovedet gøre noget? Kan naturen ikke reparere sig selv?

Jo, det kan den godt, hvis belastningen stopper, og vi giver den tid.

Vi vil gerne se forbedringer nu, og det er også den ambition, der ligger i bl.a. vandområdeplanerne.

Virkemidler er de handlinger, som vi gør for at gengive naturen god miljøtilstand. Vi har i mange år arbejdet på at forbedre vandløbene, og måske har der været en forventning om, at når vi hævede kvaliteten her, så ville vi også hæve kvaliteten af kystvandene. Det er ikke forkert, men det er næppe nok. Kystvandene har andre biologiske systemer, men erfaringerne med at forbedre dem aktivt, er ret få. Derfor må man prøve sig frem vejledt af fagkundskaben.

Der arbejdes her i landet med bl.a.:

- plantning af ålegræs

- genskabelse af store stenrev

- udlægning af spredte sten

- opfiskning af krabber

- muslingeopdræt/udlægning af muslinger

- begrænsning af udledninger

- begrænsning af fysiske belastninger (muslingeskrab og bundtrawl)

Man må kort sagt gøre noget og se, hvad der virker bedst.